Business

Der kommer til at være liv og glade dage i Hals hele sommeren.

Virksomhed

Lastbilbasen

Adresse

Adelgade 85A, 1. sal, 8660 Skanderborg

Telefon

+45 70 250 350

Webside

https://lastbilbasen.dk/

Annonce Virksomhedsprofil - 30. juni

Bliver torvedagene i Hals sommerens store hit?

Borgerforeningen, butikkerne og caféerne i Hals byder op til fest og farver, når der i sommerugerne 25-34 er torvedage i Hals centrum. Det starter den 19. juni og slutter først den 14. august. Hver eneste onsdag fra klokken 10-16 i de føromtalte uger, kan man opleve en helt speciel sommerstemning i byen i dette tidsrum. Det skyldes ikke mindst de mange turister og udefrakommende, som slår et smut forbi den lille nordjyske by for at se, hvad der sker. For med over 100 stande, børnetivoli, gratis parkering og levende musik kan man for alvor opleve markedsstemning i Hals.

Det gælder ikke mindst motorcyklister og lastbilchauffører, der hvert eneste år flokkes til havnebyen for at opleve stemningen og møde hinanden. Så bliver der nemlig rig tid til at snakke, se på motorcykler, lastbiler og sparke dæk over en is eller en kop kaffe. På den måde har man altså mulighed for at se de mange køretøjer, man kan finde på lastbilbasen.dk og andre gallerier.

Masser af knaldgode tilbud i byens butikker

Butikkerne på Hals har lovet godt vejr og gode tilbud i løbet af torvedagene i Hals. Selvom det nok bliver svært at kontrollere vejrguderne, er der ihvertfald garanti for at kunne finde en masse virkeligt gode tilbud i løbet af torvedagene. Så uanset om man mangler en ny sommerkjole, skal bruge et par nye sko eller noget helt tredje, bør man kigge forbi til torvedage i Hals.

Derudover kan man også opleve et børneloppemarked, hvor byens børn sælger ud af deres legetøj, ting og andre artefakter. Derudover er der også andet underholdning for børn, da et børnetivoli holder åbent på alle torvedage, hvor det er muligt at prøve tog, karruseller og andre forlystelser.

Livemusik i Hals

Man kan tilmed være heldig at opleve en masse af det livemusik, der i løbet af sommeren spiller til torvedagene i Hals. Lokale artister, der spiller musik for enhver smag. Både de unge og de ældre kan kridte danseskoene og tage sig en svingom, når alverdens nordjyske musikere lægger vejen forbi torvedagene i Hals.

Hvis man ikke er så meget for at danse, kan man naturligvis også bare nyde en kæmpe stor is og lytte til musikken samtidigt. For er der én ting, der er til at få på havnen i Hals om sommeren, så er det en stor isvaffel med det hele.

Skaber trafikale omkørsler

De mange torvedage i løbet af sommeren skaber samtidigt få trafikale komplikationer i løbet af sommeren. For i forbindelse med Torvedagene meddeler erhvervsforeningen i Hals, at Midtergade, Torvegade (ned til Lergravsvej) og halvdelen af havnegade vil være helt eller delvis spærret i løbet af sommeren. Ligeledes vil Torvet og den dertilhørende P-plads også være lukket for trafik. Det vil sige, at en stor del af de vitale gader i Hals altså ikke vil kunne benyttes i løbet af Torvedagene. Derudover er der ikke udsigt til flere trafikale komplikationer, men derimod udsigt til en masse gæster i sommerhumør, på torvet i Hals.