Den vilde natur i Danmark er presset. Pladsen er trang, og det vil et stort flertal af danskerne gerne have ændret. I hvert fald ifølge en ny undersøgelse som Kantar Gallup har lavet for Danmarks Naturfredningsforening.

83 procent af de adspurgte mener, der skal være større områder, hvor naturen frit kan udvikle sig. Og 77 procent mener, at naturen bør være vildere end i dag. Det er en markant stigning siden 2017, hvor Gallup foretog en lignende måling for foreningen.

Er der for lidt vild natur i Danmark? Sådan spurgte vi forleden nogle borgere.

Birthe Jensen

- Det mener jeg ikke. Jeg synes, vi har et dejligt land med en passende blanding af natur og opdyrkede arealer.

Jane Munk

- Jeg synes, det er en god nyhed. Jeg vil også meget gerne have mere vild natur. Eksempelvis glæder jeg mig over, det man ser på mange kirkegårde, hvor der nu er plads til biodiversitet.

Jeanette Zaar

- Ja, helt sikkert. Vi har lige købt et sommerhus, hvor vi planlægger at lade haven gro på sine egne betingelser. Det er vigtigt med vild natur.

Flemming Staal

- Jeg er storbymenneske, men jeg elsker naturen. Og der skal være meget mere vild natur i Danmark. Vores land er lidt for pyntet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...