ALDERDOM: Ældre Sagen i Dronninglund har fået ny næstformand

I et lille hus på Storskovvej syd for Flauenskjold bor Gunni Gjøderum med sin kone. Det har parret gjort siden 1992, og i den tid har Gunni renoveret og ombygget huset, så det i dag er familiens lille perle med hygge og stor have. Han nærmer sig 80 år, men er forsat aktiv og netop valgt som næstformand i Ældre Sagen i Dronninglund

- Jeg sagde ja til næstformandsposten, fordi der ikke var andre, der ville tage over. Der er ikke kø på de områder, fortæller Gunni Gjøderum.

- Jeg sad i bestyrelsen, da vores formand gik af. Så tog vores næstformand, Hanne Andreasen, over. Så sad vi uden næstformand på et bestyrelsesmøde en måneds tid, før coronaen nåede os, og ingen ville besætte posten. Jeg følte, at det var noget pladder at sidde og tærske langhalm på den sag, da det kun var en midlertidig post. På årsmødet en måned senere skulle der nemlig vælges ny næstformand. Derfor sagde jeg ja til at tage den måned. Det viste sig så at være som at sætte sig på en fluefanger, og derfor sidder jeg der fortsat. Hvis ingen vil være med, så sker der jo ingenting. Heldigvis er det hele så småt ved at gå i gang igen efter coronaen, men det er jo under helt andre betingelser. Min kone går til banko, og der sidder de med en meters afstand. På den måde er fællesskabet jo væk, og det er netop det, der betyder så meget for alle og måske især for ældre. Man skal måske også gøre op med sig selv, om man helst vil dø af kedsomhed eller corona. Vi ved jo, vi skal dø, men heldigvis ikke hvornår, siger Gunni Gjøderum.

Man kan næsten ikke snakke med ham, uden at spørge til navnet, der ikke er helt almindeligt.

- Gunni er både et pige- og et drengenavn. Jeg har hørt, at det stammer fra Norge, men jeg ved det ikke. Jeg har været træt af mit navn mange gange. Jeg kunne selvfølgelig have skiftet det ud, men nu er det for sent, fortæller han, der er født i nærheden af Taars og uddannet socialpædagog. Han har arbejdet i Hammer Bakker fra 1962 og 40 år frem, og startede da institutionen hed en åndssvageanstalt. Hele livet har han interesseret sig for mennesker og gerne den lidt skæve type.

- Jeg er af landmandsfamilie, men jeg valgte det erhverv fra, da jeg ikke kunne se en fremtid inden for det fag. Jeg kunne se en masse arbejde, og det kan være udmærket, men jeg vil også godt kunne holde fri. Jeg var som helt ung karl på en gård, hvor manden var ungkarl. Han var kæreste med en sygeplejerske, og hun spurgte mig en dag om, hvad jeg ville være. Jeg røbede så, at jeg havde tænkt på at søge ind på anstalten i Vodskov. Det sludrede vi lidt om, og så tænkte jeg ikke mere på det. Pludselig en dag fik jeg et brev fra Vodskov om, at jeg kunne få ansættelse. På det tidspunkt var der mangel på især mænd inden for det område. Senere blev det meste flyttet ud, men noget blev tilbage, og det samme gjorde jeg. Jeg var bl.a. med til at etablere en specialafdeling for det helt tunge klientel. Den afdeling eksisterer stadigvæk, oplyser han og fortsætter:

- Jeg vil gerne være med, hvor man kan sætte et aftryk, og derfor er jeg gået med i Ældre Sagen. Jeg vil godt være med til at sætte aktiviteter i gang. For mange er det godt at være gammel, men det kommer bestemt an på, hvilken vej, man kigger. Kigger vi på det samfund, vi lever i, kan man sagtens pege på forbedringer, men kigger vi ud over landets grænser, er vi langt foran i forhold til mange andre lande. Det er dog på ingen måde uden problemer at blive gammel i dagens Danmark, Jeg bliver mere og mere klar over, hvor vigtigt det er at have noget, man interesserer sig for, når man bliver gammel. Man kan så også have for mange jern i ilden, og jeg har lige fået besked fra min læge om, at jeg godt må tage den lidt mere med ro og slappe mere af, men jeg vil hellere dø i rundkørslen end i lænestolen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...