Damerne i serie 2 hos VHG-håndbold vandt hjemmekamp

V. HASSING: For første gang i forårssæsonen lykkedes det damerne i serie 2 hos VHG-håndbold at hente point. I søndagens hjemmekamp mod Astrup/Bindslev blev det til en snæver sejr på 15-14. Udfaldet var ganske fortjent, og værterne sad solidt på spillet over store perioder. Især inden pausen var der niveauforskel på de to hold, men efter sidebyttet kom Astrup/Bindslev bedre med og fik for alvor kontakt.

Fremad Nørhalne fører pulje 2 med 6 point for tre kampe. Netop topholdet er 6. februar den kommende modstander for VHG-damerne. Det opgør spilles ligeledes i Vester Hassing.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...