Tilslutningen var stor, da Hals Golf Klub forrige søndag var vært ved den årlige EDC Danebo-turnering. Turneringen blev indledt med gunstart kl. 9, og arrangementet løb af stablen i forrygende vejrlig på en velplejet bane.

Der blev spillet i tre rækker med præmier til de fire bedste i hver række.

A-rækken blev vundet af Sofus Øgaard Brønnum med 40 point. I B-rækken var Brian Overhaven Andersen bedst med 41 point, mens Søren Buhl Pedersen strøg til tops i C-rækken med 38 point.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...