Omkring 250 ansatte i alle de nordjyske musik- og kulturskoler mødes i uge 1

NORDJYLLAND: Når eleverne i de nordjyske musik- og kulturskoler møder til undervisning i det nye år, vil de møde lærere, som er fagligt helt opdaterede. I uge 1 er der nemlig kursusuge for de ansatte i alle de nordjyske musik- og kulturskoler.

Alle undervisere mødes i Aalborg til et bredt udvalg af pædagogiske kurser torsdag januar og til fællesdag i Vrå fredag, hvor der blandt andet er to oplægsholdere på programmet.

Kurserne torsdag er placeret på Nordkraft i Aalborg, og her deltager over 200 ansatte fra alle de nordjyske musik- og kulturskoler. De er fordelt efter ønsker på otte forskellige kurser, der afholdes formiddag og eftermiddag. Det giver muligheden for at deltage på to forskellige kurser i løbet af dagen. Der er et bredt udbud af kurser, for eksempel førstehjælp, improvisation, billedkunst og et oplæg om at være nodeblind.

Fredag 3. januar mødes alle til en fællesdag på Idrætscenter Vendsyssel i Vrå. Temaet for fredagen er denne gang fremtidens kulturskole, og der er inviteret et par oplægsholdere på dagen. Efter et musikalsk indslag fra Nordkraft Bigband bliver der blandt andet sat fokus på børn og unges trivsel nu og i fremtiden.

Det er KiNs kursusudvalg, der arrangerer den årlige kursusuge på vegne af alle de nordjyske musik- og kulturskoler. KiN står for Kulturskoler i Nordjylland.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...