Gandrup Borgerforening og Gandrup Sportsklub takkede forleden for opbakningen til traktortrækket. Her er deltagerne foreviget på den nye trappe ved GS' klubhus. Trappen er ligesom traktortrækket støttet med midler fra Sparekassen Vendsyssels Fond Ulsted. Foto: Allan Mortensen

Frivillige blev inviteret på hyggelig dag med smørrebrød

GANDRUP: Efterårets traktortræk i Gandrup blev et velbesøgt anliggende, der også udmøntede sig i en skilling til de arrangerende foreninger i regi af Gandrup Borgerforening og Gandrup Sportsklub.

Succesen kan ikke mindst tilskrives en forhåndsdonation fra Sparekassen Vendsyssels Fond Ulsted. Fonden bidrog således med 30.000 kr. til arrangementet, der efterhånden er blevet en kærkommen tradition.

Forleden sagde udvalget bag traktortrækket tak for hjælpen. Ved en frokost i klubhuset var rækken af frivillige såvel som repræsentanter fra sparekassefonden inviteret på smørrebrødshygge. Samtidig benyttede Gandrup Sportsklub lejligheden til at takke fonden for endnu en donation. Således har 38.000 tilskudskroner finansieret en ny trappe foran klubhuset.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...