15. august til 26. september 2020 er der en ny udstilling på Galleri Hou, og der er fernisering søndag 16. august klokken 14.

Udstillerne er Rita Andersson, malerier, og Per Abildtrup, træskulpturer.

Galleriet skriver om kunstnerne:

Rita Anderssons morfar var kunstmaler, og selvom hun aldrig mødte ham, har han nok haft en lille finger med i hendes interesse for kunst. Hun har aldrig hele historien klar, når hun maler de første strøg. Maleriet opstår efterhånden, som hun sætter sine penselstrøg. Rita Andersson finder inspiration i naturen med dens lys, lyde og dufte. Hun søger de øjeblikke i livet, hvor det almindelige smelter sammen med det mystiske.

Per Abildtrup:

Per Abildtrup arbejder i forskellige træsorter for at gøre hver enkelt figur unik. Hans arbejder er meget blandede lige fra elefanter, lysestager og fugle til figurer og nipsgenstande. Per Abildtrup går meget op i miljø og genanvendelse, og alt er lavet af genbrugstræ og genbrugslæder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...