Motiverne viser på forskellige måder det tætte bånd mellem Asaa, havnen og havet

ASAA: Kreativiteten lever i bedste velgående i Asaa. I sidste uge kunne Centrerådet og dets mange flittige brugere således hænge en række hæklede og strikkede lapper op på Stjernepladsens rio-net. Brugerne har alle arbejdet med strikkepinde og hæklenåle ud fra temaet ” Hav og strand”. Det er der kommet en række maritime figurer og motiver ud af.

- På grund af coronakrisen er arbejdet gået lidt i stå, så derfor er det kun det ene rio-net, vi har fået udsmykket, fortæller Betty Nielsen fra Centerrådet.

- Når vi må samles igen, skal vi nok få lavet det sidste, forsikrer hun.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...