HALS STRAND: Et af Østkystens største og vel også det ældste kræmmermarked er fortsat et trækplaster. Det blev manifesteret den forgangne lørdag, hvor der igen var tusindvis af handlende til Lagunen Kræmmermarked.

I år er det den 35. i rækken af markedssæsoner, siden den første udgave løb af stablen i 1985. Og heller ikke i år har der været langt mellem boder og handlende. Omkring 100 kræmmere er hver lørdag på plads til de festlige arrangementer, der krydres med livemusik og underholdende indslag.

Kræmmermarkederne fortsætter til og med 10. august.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...