Når Galleri Hou har fernisering på årets anden udstilling søndag 12. juli kl. 14 bliver det ekstra festligt med markering af hele to jubilæer

Når Galleri Hou har fernisering på årets anden udstilling søndag 12. juli kl. 14 bliver det ekstra festligt med markering af hele to jubilæer.

Lene Purkær, der udstiller bronzeskulpturer, kan fejre, at udstillingen finder sted nøjagtigt 15 år siden, hun første gang udstillede på galleriet i Hou.

Samtidig kan galleriet fejre sit 20-års jubilæum, så de to jubilæer markeres på behørig vis med champagne, kransekage og andet godt til ganen.

Kjeld Jørgen Jensen har også finurlige malerier med på udstillingen, der åbnes af Lars Stender, én af ildsjælene, der var med til at starte galleriet sammen med Holger Semmler.

I øvrigt er der også udstilling i galleriets stald. Her udstiller fem af galleriets egne medlemmer. Alis Ramm viser vævede billeder af hundehår, Lise Jensen, Bodil Jul, Jytte Rasmussen og Kirsten Marie Haulrich udstiller malerier.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...