Ny inspirationsguide giver dig 50 unikke naturoplevelser

NORDJYLLAND: Trænger du til inspiration til efterårsferien eller den næste weekendtur? Danmark er fuld af skønne naturattraktioner, som mange af os ikke kender. Smutturen.dk er en ny inspirationsguide, hvor du kan finde smutture til 50 unikke naturoplevelser i hele landet.

De 11 steder, der er blevet udvalgt i Nordjylland, byder på smuk natur og masser af oplevelser for børn og voksne. Blandt naturattraktionerne i guiden er den sjældne højmose Store Vildemose og den fredede Liv Tap på sydspidsen af Livø, hvor du kan se sæler, der soler sig.

På Smutturen.dk kan du ved hjælp af et Danmarkskort finde steder i hele landet. Du kan både læse om stederne, se flotte billeder derfra, lave en rejseplan og se en liste over alle de steder, der er i nærheden af dig lige nu.

Sitet kan tilgås fra computer, tablet og telefon og kan både bruges som inspiration og praktisk rutevejledning, når du sidder derhjemme, er i sommerhuset eller langt ude i skoven.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...