ERHVERVSLIV: Stort konkurssalg over Hjallerup Maskinforretnings omfattende varesortiment

Vi nordjyder elsker udsalg og store rabatter, og derfor strømmede vi også til Hjallerup, da der torsdag, fredag og lørdag blev afholdt kæmpe konkurssalg over Hjallerup Maskinforretning. Der var rabat på hele 40 pct. på alle varer lige fra værktøj, hesteudstyr til arbejdstøj og meget mere.

Det var KJ Auktion, der stod for salget, og allerede fra starten torsdag eftermiddag var der trængsel, og det var noget besværligt at finde en ledig parkeringsplads. Interessen for konkurssalget fortsatte alle tre dage, og der blev gjort et stort indhug i det omfangsrige lager i den store butik, der nu er endegyldigt lukket. En epoke i Hjallerup er slut.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...