Fredagens hjemmekamp mod Frederikshavn FI lignede i lange perioder en pointløsning for Ulsteds serie 3-herrer. Alligevel endte det med et nederlag på 1-2 mod rækkens tophold. Sidstnævnte var da også spilstyrende, omend Ulsted især i den første halve time skabte flere målchancer. Billedet var det samme efter pausen, hvor Ulsted i et par tilfælde kunne være kommet i front. I stedet blev det frederikshavnerne, der efter 59 minutter først fandt vej til netmaskerne. Føringen varede dog kort, og blot fire minutter efter udlignede Christoffer Batsberg på et oplæg af Christoffer Sørensen. Også den glæde var flygtig, for 3 minutter senere afgjorde gæsterne matchen med målet til 1-2. Siden var det så som så med tilbud på en aften, hvor Ulsted med en smule held kunne have fået pointmæssigt udbytte af anstrengelserne.

Ulsted har 9 point på kontoen inden lørdagens udekamp mod bundproppen fra Vestbjerg.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...