Søndagsgudstjenesten i Hou var rykket ud af kirken og indenfor i Havnehuset

Søndagsgudstjenesten i Hou var rykket ud af kirken og indenfor i Havnehuset. Her var omkring 40 deltagere på plads til en hyggelig og eftertænksom stund i selskab med sognepræst Christian Roar Pedersen. Hans prædiken centrerede sig om alt det, vi som mennesker gerne vil gøre anderledes, men som vi ikke er i stand til at føre ud i livet. Trompetist Arne Jespersen akkompagnerede organist Tina Godiksen ved sommergudstjenesten, der blandt andet omfattede fællessang på ”I Danmark er jeg født” og ”Det dufter lysegrønt af græs”.

Gudstjenesten blev efterfulgt af kaffe og rundstykker som supplement til den smukke udsigt over havnen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...