SPORT: 32 spillere konkurrerede, og der var også plads til hygge

Betingelserne var noget nær optimale, da DGI Nordjylland den forgangne søndag havde kaldt til samling til krocket-stævne i Hals. Spillere fra hele Nordjylland dystede om ære og værdighed og om kvalifikation til Danmarksmesterskabet.

Arrangementet blev afviklet som et parstævne med deltagere fra både 2 og 3 division, og selv om konkurrencen selvsagt var udtalt, var der alligevel plads til hygge.

- Det er altid rart at komme på besøg i andre klubber og dyste mod spillere, man ikke møder til dagligt, siger Kirsten Pilgaard, formand for DGI Nordjyllands krocket-udvalg.

- Der er selvfølgelig noget på spil, men vi gør det kun, fordi det er sjovt, tilføjer formanden, der selv var med ved arrangementet i Hals.

I alt 36 deltagere var på banen ved søndagens stævne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...