Kom til stor fastelavnsfest i hallen
GANDRUP: Så er det snart tiden, hvor tønderne igen skal slås til pindebrænde. Søndag den 1. marts inviterer foreningslivet i Gandrup til stor fastelavnsfest i hallen med alt, hvad hjertet begærer for udklædningshungrende poder og deres forældre. Arrangementet begynder kl. 13.30, og udover det kølle-baserede trækplaster fristes med fastelavnsboller, slikposer, te og kaffe.
Alle er velkomne til det festlige arrangement, der er en kærkommen tradition i Gandrup Hallen