Når Sissel Kyrkjebø holder julekoncert i Aalborg 13. december, vil hun gerne synge duet med et lokalt talent fra Aalborg. Er man det talent, er det nu, man skal slå til. PR-foto

Nordjysk sangerinde får chancen for at optræde ved Sissels julekoncert i AKKC

AALBORG: Så er det nu, hvis du er ret god til at synge og drømmer om at synge duet med en virkelig stjerne.

Sissel Kyrkjebø leder efter en nordjysk sangerinde, hun kan synge duet med, når hun giver julekoncert i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) torsdag 13. december.

Når Sissel i koncerten i Aalborg skal synge "Somewhere" fra West Side Story, har hun en drøm om, at ind på scenen træder et lokalt talent, der går ind og synger duet.

Duetpartneren, som Sissel er på udkig efter, skal være en sanger med tilknytning til Nordjylland. Vedkommende må gerne have bemærket sig lokalt som artist allerede, være kendt, ukendt, "grøn" eller erfaren. Det vigtigste er, at hun kan synge og behersker dette godt nok til at synge "Somewhere" i C-dur.

Er den person dig? Eller kender du nogen, som kan være aktuel og synge med Sissel, så kan man AKKC’s Facebookside finde linket til det skema, med de informationer Sissel ønsker, og indsende sit bidrag, og gerne med nogle ord om sig selv eller den person, man anbefaler.

Man skal også indsende et 1 minuts indspilning med mobilkamera af "Somewhere" med dig, eller den du anbefaler, som solist.

Svarfrist er onsdag 10. oktober.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...