Alle har fået synlige orangefarvede jagtveste

VESTER HASSING: Sæsonen sidste jagt i regi af Vester- og Øster Hassing Jagtforening blev lørdag skudt i gang med morgensamling i Aslund Hytten.

Her indledte de cirka 20 deltagere med kaffe og rundstykker. Ved samme lejlighed markerede foreningen en donation fra Sparekassen Vendsyssels Fond, Ulsted.

Fonden har således bidraget med 6000 kr. til indkøb af jagtveste. Foreningen har vedtaget, at alle skal bære de synlige, orangefarvede veste på jagt, og med indkøbet af 10 nye, er der nu veste til alle.

Jens Koldkjær stod for overrækkelsen på fondens vegne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...