Tusindvis af tilskuere fulgte med, da deltagerne i Tall Ships Races passerede forbi Hals for fulde sejl

HALS: Afslutningen på fire maritime dage satte lørdag sit tydelige præg på Hals.

Tusindvis af gæster lagde i eftermiddagstimerne vejen forbi Limfjordens udmunding for at tage afsked med skibe og søfolk fra ugens Tall Ships-arrangement i Aalborg. Under overskriften Parade of Sales passerede de cirka 90 smukke skibe forbi Hals, hvor Aalborg Kanolaug akkompagnerede med saluteringer.

Den stærke blæst gav anledning til, at mange af skibene faktisk sejlede for fulde sejl. Det satte prikken over i’et på et arrangement, hvor Hals Fiskeriforening også var på banen med tilbud. Foreningen fristede med indbydende specialiteter i teltet på havnen. Her var der også mulighed for at opleve flotte gamle skibsmotorer.

Tall Ships Race vender tilbage i 2022.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...