Et halvt hundrede borgere sang med på danske hits

HALS: Inge Munk, Edith Krogh og Lis Madsen sang og spillede for, da der tirsdag aften var inviteret til Hit med sangen i Ladegården i Hals. Her havde et halvt hundrede sangglade sjæle indfundet sig til en aften, hvor hyggen var i højsædet.

Programmet var sammensat af lutter dansksprogede numre. På repertoiret var blandt andet ”Der lyder en sang”. ”Halvfemserne”, ”Så længe jeg lever”, ”Sig de ord du ved” og ”Kald det kærlighed”. Også en række fællessange indgik i aftenens repertoire. De fremmødte kunne blandt andet synge med på ”Her i vores hus”, ”Når lykken banker på” og ”Halsbovalsen”.

Aftenen blev suppleret med kaffe og brød.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...