Vokalgruppen Black Russian indtager Ulsted Kirke

ULSTED: Den rytmiske vokalgruppe Black Russian giver 27. juni sommerkoncert i Ulsted Kirke. Black Russian udgøres af fem kvinder og to mænd, der holder til på Nordkraft i Aalborg.

Gruppen har eksisteret i mere end 15 år, men den nuværende konstellation er relativt ny. Repertoireret er blandet med danske og engelske sange, og målet er at favne bredt. Koncerten i Ulsted Kirke omfatter således alt fra smukke lydbilleder til lækre harmonier og bevægende ballader.

Koncerten begynder kl. 19.30.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...