Røde Kors i Brønderslev vil gerne i gang med frivillige familievenner, der skal hjælpe familier

BRØNDERSLEV: Frivillige familievenner er et tiltag, som Røde Kors laver i hele Danmark, og det vil man også gerne introducere i Brønderslev Kommune.

Derfor står Røde Kors i Brønderslev og mangler en eller to aktivitetsledere til projektet.

Det oplyser formand Knud Jørgensen i en pressemeddelelse.

- Ideen er at skabe handlekraft og social mobilitet for familier ved at støtte familier med udgangspunkt i den enkelte families behov og situation, skriver han.

De frivillige kan fx hjælpe med ekstra støtte til børnene, sparring i forhold til hverdagens små og store udfordringer eller støtte og vejledning om praktiske ting i hverdagen f.eks. økonomi.

De nye aktivitetsledere skal blandt andet rekruttere, motivere og lede de frivillige familievenner og holde samtaler med familier og efterfølgende matchning med frivillige.

Vedkommende skal også samarbejde med kommunen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...