Buffet og musik med Version 1.0 i påsken

ULSTED: Orkestret Version 1.0 bidrager med dansevenlige toner, når Ulsted Hallen skærtorsdag 9. april danner ramme om endnu en udgave af de navnkundige påskeballer.

Her lægges der ud med en indbydende buffet fra Restaurant Møllehuset i Asaa, inden der efterfølgende er tid til at lufte dansemusklerne.

Billetter skal erhverves inden den 22. marts. Ulsted Boldklub står i spidsen for arrangementet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...