Aalborg Pensionistorkester stod for underholdningen

VESTER HASSING: Aalborg Pensionistorkester har kronede tider i Sydøstvendsyssel. Forrige uge trak orkestret fuldt hus på Fjordparken. Og torsdag var det så Hassinghaves tur til at få besøg.

Det lokale centerråd fristede her med en festlig nytårskoncert tilsat både wienermusik, operette og musicaltoner. Det hele blev serveret med såvel strygere som blæsere og slagtøj i skøn forening.

Orkestret var under ledelse af dirigent Per Iversen, mens Hanna Vig bidrog på vokal på udvalgte melodier.

Omkring 80 tilhørere var på plads til en eftermiddag, hvor centerrådet desuden trakterede med kaffe og kransekage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...