Donation på 12.000 kroner gjort indkøb af to nye rifler og to pistoler mulig

HALS: Hals Skytteforening har de seneste par sæsoner nydt godt af nye medlemmer og en større interesse for skydesporten. Nu rammer foreningen også plet på sponsorsiden. Senest er Fonden for Sparekassen Vendsyssel i Hals trådt til med en donation på 12.000 kr. Midlerne er brugt på indkøb af to nye rifler og to pistoler, der bidrager til en nødtrængt modernisering af foreningens arsenal.

- Vores udstyr er ved at være lidt slidt, oplyser bestyrelsesmedlem Lars Jakobsen.

- Nu har vi fået to moderne kaliber 22-rifler samt en 9 millimeter og en 22 millimeter pistol. Kvaliteten er rigtig god, så de nye våben kommer til at holde i mange år fremover. De vil uden tvivl bidrage til, at det bliver endnu sjovere at gå til skydning, tilføjer han.

Donationen blev overrakt onsdag aften, hvor Kasper Korsvang Møller fra fondsbestyrelsen samt afdelingsdirektør Søren Brix Kjelgaard og erhvervskundechef Bo Christian Pedersen var mødt op i skytteforeningens lokaler.

Ved samme lejlighed fik de tre naturligvis mulighed for at afprøve deres skydefærdigheder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...