Græsset bliver næppe klar til første hjemmebanekamp for HfS’ serie 2-hold i fodbold

HALS: Mens serie 2-mandskabet hos Hals forenede Sportsklubber spiller første hjemmekamp i efteråret 17. august, så er det næppe realistisk, at holdet får gavn af det nyanlagte græs på ”Garbage Ground”.

Godt nok er banetæppet både grønt og tæt, men græsset spirer og er endnu ikke klippet.

Det ser med andre ord ud til, at de lokale fodboldhelte fortsat må sætte deres lid til græsset på den midlertidige bane, som også hele foråret har været i brug,

Hals’ modstander i den første hjemmekamp er i øvrigt Aalborg Chang.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Aalborg Kommunes Park og Natur-forvaltning, der har ansvaret for anlægsarbejdet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...