Ny embedsbolig i Bredgade 2 er klar til indflytning i 2019

GANDRUP: Efter 111 år med præstebolig på Borgergade i Gandrup er en epoke slut. Afgående sognepræst Jens Jacob Jensen er sammen med sin hustru, Anette, flyttet til Aars. Og med fraflytningen er det altså også endegyldigt med husets oprindelige funktion.

Øster Hassing-Gåser Menighedsråd er godt i gang med opførelsen af en ny præstebolig på Bredgade 2 i Gandrup. Her bygges en moderne embedsbolig, der ventes klar til indflytning i 2019. Den er tegnet af Krogh Madsen arkitekter A/S, og læner sig i sin arkitektur op ad Sognets Hus et par hundrede meter derfra. Udover præstebolig indrettes også et kontorafsnit i bygningen, der har et anlægsbudget på 5 mio. kr.

Den hidtidige embedsbolig skal efter planen sælges.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...