Mikael Simonsen fra Ulsted er ny formand

ULSTED: 38-årige Mikael Simonsen fra Ulsted er ny formand for Venstre Kreds Nord i Aalborg Kommune. Han har overtaget hvervet efter Winnie Lauritsen, der har siddet på posten siden 2009.

Venstre Kreds Nord omfatter vælgerforeningerne i Hammer Bakker, Nørresundby, Aalborg Midtby og Hals. Mikael Simonsen er desuden kandidat til byrådet for netop Venstre i Hals.

Kredsen opstiller Preben Bang Henriksen som folketingskandidat og planlægger blandt andet dennes valgkamp. Desuden arrangeres diverse politiske møder.

Udover Mikael Simonsen udgøres forretningsudvalget af næstformand Lotte Bibi Back, Hammer Bakker og kasserer Gert Simonsen, Hals. Desuden er Lasse B. Sørensen, VU Aalborg, Rebecca Hovgaard, Aalborg Midtby og Søren Meier, Nørresundby medlemmer af udvalget.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...