HfS-håndbold har i år serie 4-hold hos både kvinderne og mændene

HALS: Efter en årrække uden hold i hverken dame- eller herrerækkerne er HfS-håndbold atter repræsenteret med voksne spillere. Klubben stiller i den nye sæson op med serie 4-hold hos både kvinderne og mændene. Og søndag var begge hold i aktion i efterårets første hjemmestævne. Her fortsatte herreholdet linjen fra premieren forrige weekend med endnu en sejr. Matchen mod Skalborg blev vundet 23-19, og dermed topper holdet altså rækken med 4 point.

Hos damerne gik det knap så godt. Holdet tabte 12-25 mod Øster Brønderslev. Efter 2 kampe er Hals-kvinderne således fortsat uden point.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...