Den kommende træner, Anders Langeland er her flankeret af sportslig leder for HfS-fodbold, Lars Andreasen og afgående seniortræner, Lars Hybholt (t.h.) Privatfoto

Anders Langeland tager over for Lars Hybholt

HALS: Efter tre år i spidsen for Hals’ bedste fodboldherrer takker Lars Hybholt af på posten. Hals forenede Sportsklubber har i stedet ansat 41-årige Anders Langeland. Han overtager tropperne efter nytår på en toårig aftale.

Mandskabet spiller stadig med om oprykning, så om den kommende træner får ansvaret for et hold i serie 2 eller serie 1, er altså fortsat uklart. Erfaring skorter det dog ikke på hos Anders Langeland. Han var i mange år fast mand på klubbens førstehold, og i de senere sæsoner har han været træner for flere af HfS’ ungdomshold.

- Vi er rigtig glade for at kunne lave en aftale med Anders. Vi er overbeviste om, at han er den rigtige mand til at videreføre det gode arbejde, som Lars Hybholt har gjort for klubben, lyder det fra Thomas Thorsen, næstformand i Hals forenede Sportsklubber.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...