Frivillige har med stampesand og markeringspæle gjort hullet mole i Hou mindre farlig for trafikanter

HOU: En hullet mole er ikke det bedste turistslogan. Sikkerhedsmæssigt er huller i asfalten selvsagt heller ikke anbefalelsesværdigt. Og mens Hou Havn ikke har kunnet opnå enighed med Aalborg Kommune om vedligeholdelsespligten i forhold til reparation af en række store huller i føromtalte mole, så har havnens frivillige i stedet foretaget en midlertidig lappeløsning.

Via stampesand og markeringspæle er hullerne foreløbig ikke til fare for havnens trafikanter.

- Vi vil ikke have, at folk kommer til skade. Og så må vi se, om der kommer en mere holdbar løsning. Det håber vi, siger Keld Jul Vagner fra jollelauget.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...