To af de orkestre, der vanligt underholder ved blandt andet musikfestivalen i Hals havde lørdag indtaget scenen ved ”Kælderen Up Stairs” i Lagunen. I herligt sommervejr blev der budt på underholdning med såvel ”The Bulls Eye” som ”Step In”. Det trak mange gæster til den hyggelige plet, hvor alle corona-foranstaltninger naturligvis blev efterkommet.

- Vi er glade for opbakningen, siger en af initiativtagerne, Ole Bech.

- Det har musikalsk set været en død sommer. Vores publikum har efterlyst arrangementer, og vi har ventet på at komme ud og spille. Her ved ”Kælderen Up Stair” er det muligt at optræde og samtidig overholde retningslinjerne. Nu håber vi bare, at folk har hygget sig og at de kommer igen en anden gang, tilføjer Ole Bech.

Han slår således fast, at de to orkestre planlægger en lignende koncert næste sommer. Ligeledes rykker musikfestivalen til scenen ved ”Kælderen Up Stairs”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...