Lokale modeller viste forårsnyheder

HALS: For første gang var livstilsbutikken Hos Pia i Hals og den lokale forhandler af mærket PompdeLux, Astrid Houmann onsdag gået sammen om en modeaften. Det trak fuldt hus i forretningen på Torvet, hvor lokale modeller viste forårsnyheder til enhver anledning.

Både børn og voksne var på podiet, og omkring 35 publikummer kiggede på. Undervejs fortalte de to værter om snit, farver, tilbehør og priser.

Aftenen bød efterfølgende på gode tilbud, ligesom der var gevinster på højkant.

Inger Pia Rasmussen og Astrid Houmann glæder sig over interessen og spår en gentagelse.

- Vi har talt om det længe, men nu regner vi med at gøre det til en fast begivenhed, forår og efterår, fortæller de.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...