Man kan ikke sige maritime oplevelser uden at tanken også falder på globetrotteren, Mikkel Beha. Derfor lå det lige til højrebenet for foreningen Maritime Oplevelser på Hals Havn at engagere den populære journalist og tv-vært til et foredrag. Det sker den 23. november under overskriften ”Mikkel og Den Hvide Verden”. Her venter utvivlsomt en inspirerende aften, hvor Mikkel Beha sætter fokus på en rejse langs Norges kyst. Han tager tilhørerne med i den storslåede nordiske natur, hvor klimaforandringer er barsk og synlig virkelighed, og hvor stigende temperaturer får isen til at smelte. Foredraget med Mikkel Beha er således både en rejse ind i eventyrets verden, og en påmindelse om, at vi skal passe bedre på vores fælles klode.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...