FERIE: Asaa Camping har investeret i nye luksustelte, familierum og hytter

Asaa Camping satser mere på udeliv i den kommende sæson.

Pladsen har investeret i tre nye Time Out luksustelte, som sender campisten tættere på naturen men samtidig har komfort.

Det oplyser campingspladsen i en pressemeddelelse.

- Pladsen samtidig gjort det muligt at leje en ”udelivsvogn” som er en vogn, der har alt i udstyr til, at man kan lave mad over bål, skriver de.

Lejrchef parret Laila og Frank Jensen overtog pladsen i 2006 og har siden da lavet flere forbedringer imens, herunder er der kommet nye luksushytter, nye baderum og støre komfort pladser.

Som noget nyt i år er der kommet yderligere fire nye hytter til med eget bad, så pladsen nu rummer 23 hytter.

- Derudover er der kommet flotte nye badeforhold, nyt fælles køkken, tre toiletrum med vask og to familierum, oplyser de.

Laila Jensen oplever, at gæsterne er meget glade for de nye familiebaderum og toiletter med mere privatliv, og hun håber, at gæsterne føler sig velkomne og mærker den gode stemning.

Coronakirsen har dog givet voldsomme udfordringer lige til denne sæson.

- Vi har investeret 1,5 mil. til denne sæson, som skulle have været en af de bedste sæsoner nogen sinde, sådan blev det ikke, så vi må håbe på næste sæson. Alt blev aflyst i påsken, Hjallerup Marked, Dronninglund Cup, diverse heste- og hundestævner med mere. Heldigvis har vi vores faste gæster og fastliggere, og vi håber også på lokal opbakning, så vi igen kan få en fuld plads, også til gavn for handelslivet i Asaa og omegn, oplyser Laila Jensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...