Duoen Toner af Guld gæster 16. oktober Ladegården i Hals. PR-foto

Duo med en forkærlighed for den kendte tv-serie giver koncert 16. oktober

HALS: Forkærligheden for Matador, passionen for musik og interessen for historie. Duoen Toner af Guld kombinerer 16. oktober de tre elementer i et forrygende koncertforedrag i Ladegården i Hals.

Omdrejningspunktet er musikken fra den elskede tv-serie, men undervejs kaster "Toner af Guld" sig også over Marguerite Viby, Leo Mathiesen, Lulu Ziegler og Ib Schønberg. Med andre ord er der lagt op til en musikalsk tidsrejse i årene fra 1929 til 1947.

Numrene bindes sammen af små fortællinger om Matador-succesen, musikken og perioden.

Toner af Guld udgøres af ægteparret Helle og Dynes Skovkjær. Arrangementet begynder kl. 19 og kombineres med et flot pyntet kaffebord.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...