Serie 2-mandskabet vandt opgøret mod Storvorde/Sejlflod

HALS: Serie 2-mandskabet hos Hals forenede Sportsklubber trak det længste strå, da holdet forleden tog imod Storvorde/Sejlflod i sæsonens sidste hjemmekamp. 6-5 endte det målrige opgør i værternes favør.

Selv om Hals kom bagud efter 13 minutter, så slog værterne stærkt tilbage med tre scoringer inden pausen. Først gjorde Magnus Holst Johnsen det til 1-1 og senere til 2-1, hvorefter Ludvig Borregaard nettede til 3-1.

Gæsterne skabte fornyet spænding med en reducering lige efter sidebyttet. Kort efter bragte Malthe Aabenhus Hals på 4-2, inden Storvorde/Sejlflod med yderligere to scoringer fik udliget. Magnus Andreasen og Victor Borregaard ville det dog anderledes og afgjorde med hver deres fuldtræffer affæren.

Så betød det mindre, at udeholdet fik pyntet i kampens sidste spilleminut.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...