Lucia-optoget på Vester Hassing Skole er vanligvis en begivenhed, der samler hele skolen om et atmosfærefyldt arrangement. Den seneste udgave var dog på alle måder anderledes end normalt. Således var Lucia-optoget fredag erstattet med en corona-venlig udgave i hallen. Det hele blev livestreamet, så forældre og de øvrige elever kunne følge med. Skolens nye musiklærer, Daniel Bæk stod i spidsen for seancen, der trods den uvante indramning alligevel blev en flot markering af, at julen står for døren.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...