Omking 40 tilhørere blev klogere på Holtets helt egen Mads Andersen Skjern, købmand Thorvald Bech

HOLTET: Omkring 40 tilhørere var på plads, da klubhuset i Holtet forleden dannede ramme om et lokalhistorisk foredrag.

I samarbejde med Holtet-Gåser Landsbylaug havde Hals Arkiv invitereret til en eftermiddag med fokus på Holtets helt egen Mads Andersen Skjern. Købmand Thorvald Bech, der var aktiv i byen mellem 1909 og 1942, var nemlig lidt af en matador. Han byggede stort set alle byens huse, en smedje og i 1924 en helt ny købmandsbutik efter en række succesrige år.

Ved arrangementet gennemgik Klem Thomsen og Tove Michelsen fra arkivet en lang række historiske dokumenter, gamle annoncer og billeder. Materialet bidrog til et samlet billede af en meget driftig forretningsmand, som med sine investeringer har sat sig spor helt frem til nutiden.

Arrangørerne trakterede med kaffe og brød.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...