Spillere fra fem klubber deltog i turneringen hos Hals Golfklub

HALS: Hals Golfklub benyttede forrige søndag på at afvikle den årlige Åben Parmatch. Spillere fra fem klubber tog del i turneringen, og selv om der var vindstille blev dagen indledt med ”Blæsten går frisk over Limfjordens Vande”. Ligeledes blev der budt på morgenmad i klubhuset, inden de første golfbolde blev sendt afsted i de to rækker.

A-rækken blev vundet af Annette Dyhrberg og Jens Johansen med 46 point foran Inga og Poul Erik Madsen - også med 46 point. Begge par stillede op for Hals Golfklub.

I B-rækken var Majken og Tommy Madsen bedst med 48 point. Nummer 2 blev Steen Sørensen og Gry Starke. Også her satte Hals Golfklub sig på de to første pladser.

Udover pointdysten var der præmier til længste drive og tættes på flaget.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...