De unge prøvede kræfter med et væld af discipliner over hele hovedstadsområdet

HALS: Otte FDF’ere fra Hals var med, da der i Kristi Himmelfartsferien var såkaldte Væbner-mesterskaber i København. Her var 1.500 børn og unge fra hele landet samlet for at konkurrere i leg og klassiske FDF-discipliner.

45 forskellige poster var fordelt over hele hovedstadsområdet. Udfordringerne bød blandt andet på en hjemmebygget kano-rutsjebane, samarbejdsøvelser i trætoppe og klodsmajor. Væbnermesterskabet var tilegnet børn og unge i alderen 11 til 18 år og deres ledere.

Konkurrencen har strukket sig over hele fem måneder - først med online-opgaver i de forskellige FDF-kredse, og siden altså kulminerende med finalen i Kristi Himmelfartsferien.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...