Der er sorggrupper i flere byer i Brønderslev Kommune - deltagere oplever, at det er en stor hjælp

BRØNDERSLEV: I Brønderslev Kommune tilbyder folkekirken sorggrupper tre steder, det er i Dronninglund, Hjallerup og Brønderslev.

En af sorggrupperne i Brønderslev Kommune har udviklet sig til at omfatte en café, hvor en gruppe af tidligere sorggruppemedlemmer mødes, fordi de ikke kan lade være.

Det oplyser Pia Uth, der er skole-kirke og kommunikationsmedarbejder Bønderslev Provsti.

Hun beskriver, at sorggruppen har givet folk nyt netværk og nye venner, og at meldingerne fra deltagerne er, at de er glade for at kunne spejle sig i hinanden og grine sammen, og at de er glade for at møde åbenhed, forståelse, tålmodighed og respekt for hinanden.

Sorggrupperne er åbne for nye deltagere. Det er gratis at være med, og der er grupper i Brønderslev, Hjallerup og Dronninglund, som alle mødes hver tredje uge.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...