Nikolaj Stokholm skal i forbindelse med en tv-optagelse 20. august med på Ulsted Boldklubs serie 6-hold

ULSTED: En af Danmarks populæreste komikere, Nikolaj Stokholm, gør nu sin entré på landets dårligste serie 6-hold. Ulsted Boldklubs landskendte knoldesparkere bliver 20. august forringet yderligere, når albinokomikeren, der bestemt ikke er kendt som den store sportsmand, kommer på banen.

Det sker i en hjemmekamp mod Voerså IF, hvor gæsterne naturligvis er skyhøje favoritter. Stokholms fodboldeventyr i Ulsted optages til tv og indgår som et led i en TV2-Zulo-programserie, hvor han udsætter sig selv for diverse prøvelser.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...