Julesange, gymnastikopvisning og luciaoptog ved skolens julefest

HOU: Det var svært ikke at komme i julehumør den forgangne onsdag i Hou Borgerhus. Skolens julefest løb her af stablen med stort rykind og et væld af indslag. Og mens alle årgange indledningsvis var på scenen med hver deres julesang, så fortsatte aftenen med en flot gymnastikopvisning – ligeledes i julens tegn. Opvisningen var baseret på både spring og rytmik med masser af overraskende momenter undervejs.

Vanen tro var julefesten arrangeret i et samarbejde mellem landsbyordningen og Hou Skoles Støtteforening. Netop støtteforeningen bidrog desuden med salg af lodder på en aften, hvor der også var spisning, luciaoptog og fællessange på programmet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...