Børn og voksne hyggede med dans om træet, eventyrfortælling og modtagelse af Julemanden

ULSTED: Det blev en solid succes, da der efter flere års pause, lørdag atter var inviteret til juletræsfest i Ulsted. Børn og voksne valfartede til hallen, hvor Julemanden havde meldt sin ankomst. Først måtte poderne dog råbe på hædersgæsten, som endelig viste sig

Det blev startskuddet til en hyggelig formiddag med dans om træet, leg og eventyrfortælling. Naturligvis havde Julemanden også sin store sæk med, og der var slikposer nok til alle. Arrangementet blev rundet af med diverse aktiviteter i hallen.

På sådan en dag sættes der noget til livs, og ved middagstid måtte cafeteriet melde alt udsolgt. Arrangementet var i øvrigt et led i et samarbejdet på tværs af foreninger i byen under titlen Sport, leg og hygge. Det næste tiltag i rækken afvikles den 19. januar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...