Gå i byen: Det er ikke et helt almindeligt stævne, der er tale om, når VHG-fodbold indbyder til julefodbold i Vester Hassing Hallen 3. juledag
Julekalorierne kan som altid forbrændes på både sjov og social manér, når Vester Hassing Hallen 27. december danner ramme om et stort indefodboldstævne.
VHG-fodbold står i spidsen for det traditionsrige arrangement, der rummer plads til både børn og voksne, uøvede og rutinerede. Hele fem rækker er på plakaten på en dag, hvor deltagerne kan stille op i henholdsvis børne- og familierækken, ”for sjov”, ”show”, virksomhedsrækken og ”for alvor”.
Der er præmier til de bedste hold i alle rækker, ligesom der vanen tro fristes med masser af spurtpræmier.
Tilmelding foretages via https://vhg.nemtilmeld.dk/6/ senest 17. december klokken 12.