GANDRUP: Der var stort rykind, da FDF-huset Birken i Gandrup søndag dannede ramme om den årlige julestue.

De lokale FDF’ere havde lagt sig i selen for at skabe en eftermiddag med aktiviteter for folk i alle aldre. Det gav sig udslag i alt fra juleklip og peberkagebagning til musikalsk underholdning, samt salg af gløgg og æbleskiver. I tombolaen var der masser af fine gevinster og undervejs var der desuden arrangeret musikalsk underholdning. Endvidere bød arrangementet på muligheden for at kreere egne juledekorationer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...