STRANDLIV: Massive mængder tang skyllede op på Asaa Strand, men blev hurtigt fjernet

Vi kender det alle. Solen skinner, og badevandstemperaturen nærmer noget, man som kuldskær dansker tør kaste sig ud i. Man beslutter sig for at tage til stranden, men ak. Den er fyldt med stakkevis af ildelugtende og rådden tang. Det kan få enhver turist til at flygte.

Netop sådan var situationen på Asaa Strand i sidste uge. Massive mængder af ildelugtende tang var drevet ind og lå som et uigennemtrængeligt bælte mellem klitter og vand. Midt i turistsæsonen er det noget nær en katastrofe, men heldigvis var hjælpen nær. Brønderslev Kommune mødte op med en stor maskine, der på forbavsende kort tid fjernede de store mængder tang og efterlod en ren, hvid og lækker sandstrand. Sommeren er reddet, hvis vi ellers får lidt strandvejr.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...