Den planlagte filmaften i den gamle biograf er udsat på ubestemt tid

ASAA: Blandt de mange aflyste arrangementer har Hildo Rasmussen nu også meldt, at hans planer om at genåbne Kino Palæet i Asaa 6. maj for at vise den gamle Asaa-film nu er aflyst på grund af Coronakrisen.

- Jeg håber, det bliver muligt at vise den senere, da der allerede nu er mange, der har henvendt sig angående billetter til den gamle film, fortæller Hildo Rasmussen.

Filmaftenen var et af de arrangementer, han havde planlagt i kampen for at blive årets Matador. Her er han i kamp mod et helt fodboldhold på 24 spillere. Begge parter kæmper for at samle så mange penge som muligt ind til boldklubben. Det er en opgave, der er noget sværere, end man havde forudset, da alt jo som bekendt er lukket ned til i første omgang efter påske, men risikoen for, at epidemien ikke er overstået på det tidspunkt, er stor.

Den endelige Matador kåres efter planen på den årlige havnefestival i Asaa. Hvis den altså kan gennemføres.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...